Udflugter
Området er et af de mest naturskønne
ved Ægæerkysten, fyldt
med minder fra den græsk/romerske
fortid og med landsbysamfund
hvor man stadig lever på traditionel
tyrkisk vis.
For at nyde godt af alle disse
spændende motiver vil vi foretage
så mange ture som muligt..
I Iasos besøger vi den antikke
by, hvor italienske arkæologer har udgravet siden 1960. I landsbyen er
der et museum, der er indrettet i en
romersk bygning.
Turforslag:
1.) Milas er den nærmeste, lidt
større by, og en gang om ugen holdes
et stort marked hvor beboerne
fra alle de små landsbyer i området
begiver sig til for enten at købe eller
sælge. Milas har mange smukke,
gamle huse og moskeer.
2.) Bafa søen. I oldtiden var søen en havbugt,
og byen
Heraklea lå ved dens bredder,omgivet af høje bymure.
Stedet har en ejendommelig atmosfære,
præget af de stejle klipper i
mærkelige former som et forhekset
landskab. Man har fundet
prehistoriske
hulemalerier, og fra kristen tid
er der kirker og klostre med fresker,
som vi tager på vandretur til.
3. Sejltur.
Blandt de bedste oplevelser er
sejlturene, hvor vores skipper tager
os med til en øde strand hvor vi kan
bade, male, gå ture eller slappe af i
solen. Vandet er krystalklart, og om
aftenen tænder vi bål, steger nyfangne
fisk og spiser dem under
stjernehimlen.
4. Søvndalen. Har vidunderlig natur, og desuden en gammel
vandmølle fra byzantinsk tid. En travetur over vandløb og smalle stier op ad bjerget bringer en op til en grotte. Efter turen kan man hvile dejligt ud i de små sofagrupper bygget over vandløbet.
Priserne for udflugterne vil ligge
mellem 50 - 300 kr alt efter benzinpriserne, hvor mange deltagere
der er,og hvor meget prisen
inkluderer
(indgangsbilletter, mad, bad
mm.). |



|